Spørgsmålet om loven vedr. Campaniens jord er kompliceret. Det drejede sig om tildeling af jord til Pompeius’ veteraner og var en del af grundlaget for dannelsen af det første triumvirat. Det vakte stor modstand i senatet. Ciceros indlæg på senatsmødet den 5. april gik ud på at udskyde spørgsmålet til et senatsmøde den 15. maj; et møde, som Cicero sandsynligvis ikke selv deltog i. For en detaljeret diskussion se kommentarerne.