oversat af Børge Kjeldsen

Cicero udtrykker igen sin taknemmelighed over for Lentulus og skriver, at han arbejder for, at Lentulus skal genindsætte kong Ptolemaios XII Auletes, men modarbejdes af Pompeius, som mere eller mindre skjult arbejder for selv at få opgaven. Samtidigt stiller folketribunen Cato et forslag om, at Lentulus skal fratages statholderskabet over Kilikien og dermed opgaven med at genindsætte kongen.

Skrevet omkring d. 5. februar år 56

<Til prokonsul Publius Lentulus fra Marcus Cicero>

1. Jeg kunne ikke have noget højere ønske, end at først du og dernæst alle andre skulle blive klar over, hvor utrolig taknemmelig jeg er over for dig. Det volder mig imidlertid stor sorg, at situationen efter din afrejse har udviklet sig sådan, at du i dit fravær har måttet sætte såvel min som andres loyalitet og velvilje over for dig på prøve. Af dine breve har jeg forstået, at du ser og mærker, at folks loyalitet over for din position er den samme, som jeg fik lejlighed til at erfare, da det drejede sig om min tilbagevenden til politik.

2. Mens jeg arbejdede for kongens sag med al den kløgt, energi, ihærdighed og indflydelse, jeg kunne, kom pludselig Catos skandaløse forslag, som spændte ben for mine anstrengelser og fik mig til at  vende mine tanker fra mindre problemer til meget alvorlige bekymringer. Under så urolige forhold må man frygte alt, men der er dog intet, jeg nærer større bekymring for end forræderi. Og hvordan situationen end udvikler sig, skal jeg nok sørge for at holde stand mod Cato.

3. Vedrørende situationen i Alexandria og kongens sag kan jeg kun love, at jeg vil arbejde for, at du i dit fravær og dine venner her i Rom kan blive fuldt tilfredse. Men jeg er bange for, at kongens sag enten bliver taget ud af vores hænder eller helt opgivet – jeg har svært ved at afgøre, hvilken af disse to muligheder jeg bryder mig mindst om. Men hvis situationen tvinger os til det, er der en tredje mulighed, som hverken Selicius eller jeg selv ville have noget imod, nemlig at vi ikke lader kongens sag blive helt opgivet, men heller ikke lader opgaven blive betroet til ham under nyttesløs modstand fra vores side. I manges øjne er opgaven allerede så godt som overdraget til ham. Vi må handle med stor varsomhed i hele dette spil, så vi ikke afstår fra at kæmpe, hvis vi kan opnå noget, men på den anden side undgår at se ud til at have lidt nederlag, hvis der er noget, vi ikke kan opnå.

4. I forhold til den klogskab og det storsind, du er i besiddelse af, kan du godt tillade dig at betragte hele din anseelse og position som et resultat af din dygtighed, dine handlinger og din værdige optræden. Såfremt visse menneskers mangel på loyalitet berøver dig noget af alt det, som lykken så gavmildt har skænket dig, kan du regne med, at det vil være til større skade for dem end for dig. Jeg benytter enhver lejlighed til at handle og lægge planer til gavn for dig. Jeg samarbejder med Quintus Selicius i alle forhold; jeg anser ham nemlig for at være den klogeste, mest trofaste og mest hengivne af alle dine venner.