oversat af Flemming Borg Nielsen

Folketribunen Cato arbejder ihærdigt for at afsætte Lentulus som statholder over Kilikien. Det ser sort ud, men Cicero håber på det bedste.  Cicero kommer til at tænke på sin egen forvisning – den historie var naturligvis ifølge Cicero selv meget værre. Cicero forsikrer Lentulus om sin ubetingede loyalitet.

Måske skrevet i marts 56

<Til prokonsul Publius Lentulus fra Marcus Cicero>

1. Du vil fra Pollio få at vide, hvad der foregår. Han har ikke alene deltaget i, men også stået i spidsen for alle forhandlinger. Jeg er meget fortvivlet over din situation, men bliver selvsagt vældig trøstet, fordi jeg håber og i høj grad antager, at disse menneskers tarvelige opførsel vil blive holdt i skak af dine venners forholdsregler og af selve tidens gang, som vil svække dine forræderiske fjenders planer.

2. For det andet trøster det mig lidt at tænke på min egen historie, som jeg ser genspejlet i din sag. For selv om din personlige anseelse har lidt mindre skade end min, som blev helt ødelagt, så er der dog mange lighedspunkter. Derfor håber jeg, at du tilgiver mig, hvis jeg ikke frygter det, som ikke engang du har ment, man nogensinde skal frygte. Men vis dig som den, jeg har kendt fra barnsben af. Tro mig, folks overgreb mod dig vil snarere styrke din anseelse. Du kan forvente den største indsats og loyalitet fra min side. Jeg vil ikke skuffe dine forventninger.